Blog

Mange mennesker søger en forståelse for hvorfor vi lever

mange mennesker soger

Mange mennesker søger en forståelse for, hvorfor vi lever, og hvad vi vil med vores liv. Derfor er der hele tiden et marked for at servicere dette behov. Coaching og Mindfullness er blot eksempler på disse koncepter. Ryan & Robert Quinn skrev i 2009 bogen; Lift – Becoming a Positive Force in Any Situation. For et par uger siden kom en kollega til mig med bogen; The Secret af Rhonda Byrne. The secret handler om loven om tiltrækning. Den bygger på at loven om tiltrækning er en slags skabelsens lov. Bogen hævder, at når du bliver opmærksom på denne vigtige lov, så bliver du opmærksom på, hvor utrolig stærk du er – at du kan tænke dit liv til eksistens. Man kan ændre sit liv hvis man ændrer sine tanker. Dine nuværende tanker skaber dit fremtidige liv. Hvad du tænker mest på eller fokusere mest på, er der, der vil vise sig som dit liv.
For at blive lidt i samme boldgade arbejder Ryan & Robert Quinn lidt mere jordnært til det at arbejde med at konstruere sin egen fremtid. De har fire spørgsmål som kan blive en positiv kraft i dit fremtidige liv.

 

Spørgsmålene er:   Hvilket resultat ønsker jeg at frembringe?
Når man stiller sig selv det spørgsmål flytter man sit fokus fra tryghed til fokus på formålet.
     
    Hvordan vil mit liv bliv, hvis jeg lever efter de værdier jeg forventer af andre?
Når vi stiller os selv dette spørgsmål bliver vi mindre ekstern orienteret og nu med mere fokus på det indre i sig selv.
     
    Hvordan vil andre opleve denne situation?
Når vi stiller os selv dette spørgsmål bliver vi mindre egoistiske og selvcentrerede, og bliver mere orienteret på omgivelserne.
     
    Hvad er mine tre strategier/indsatser for at komme frem til det jeg gerne vil opnå?
Når vi arbejder på denne udførende del  bliver vi mere åben for omgivelserne og mindre lukket internt.

      
På mange måder kredser begge de to bøger om, at ens billede og oplevelse at verden lader sig påvirke af ens egen ageren. Jeg oplever til tider nogen der ”altid” er uheldige, og altid bliver ansat det forkerte sted, og ledere er ALTID dummere end dem selv. Jeg oplever også at vi som mennesker kan forme vores liv ved blot at kikke lidt på hvad det er for nogle tanker vi går med i vores hoveder.
Hvis du arbejder med noget der giver dig energi og glæde, vil du tiltrække andre som synes om  dit projekt, og du vil tiltrække en lavine af glædelige omstændigheder.
Du er din egen kraft og du er ansvarlig for at arbejde med dig selv – hele livet.

 

 

Abonnér på nye blogindlæg


Når du har trykket på "Tilmeld" knappen, vil du få en aktiveringsmail fra feed2email.net (desværre på engelsk), som du bare skal sende tilbage (svar/reply) og du vil fremover få de nyeste blogindlæg på mail. Hvis du har problemer kan du sende en mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..